Poker
Som noget nyt og spændende kan vi nu tilbyde pokerarrangementer. Oplev stemningen som du kender den fra tv og kasinoer verden over, til jeres helt eget arrangement. Et ”pokerarrangement” er en sjov form for underholdning i forbindelse med firmaevents, polterabends, fødselsdage osv – og det kræver ikke engang at du kender spillet på forhånd (det skal vi nok lære dig). Arrangementerne vil foregå i vores helt nye super lækre lokaler, som er blevet indrettet til formålet.

Vores arrangementer kan tilpasses alle niveauer. Det betyder kort og godt at alle kan være med - lige fra nybegynderen, som spiller for første gang, til den øvede, som spiller jævnligt.

Firmaarrangementer, polterabends, fødselsdage osv:
Vi kan sammensætte arrangementet som du ønsker. Det betyder også at vi fx kan kombinere et pokerarrangement med gokart kørsel eller paintball (ring og hør nærmere). Herunder har vi stillet et eksempel op på hvordan dit arrangement kunne se ud:

- Pokerskole (kan tilpasses alle niveauer)
- Pokerturnering
- Præmieoverrækkelse

Arrangementet starter med en ”pokerskole” hvor deltagerne vil blive introduceret til poker og lære de grundlæggende regler så alle har en fair chance for at vinde den efterfølgende turnering. Når alle har fået styr på reglerne og de mest basale taktikker vil der blive spillet en rigtig pokerturnering. Turneringen vil blive spillet med professionelt udstyr (rigtige poker borde, chips, kort osv.). Der vil være rigtige dealere på alle bordene som sørger for at I får en rigtigt fed oplevelse. Når turneringen er færdig vil der blive fundet nogle vindere, som selvfølgelig vil modtage præmier. Der vil blive oprettet ”sideturneringer”(med dealere) for de deltagere som er røget ud af den rigtige turnering, så alle har det sjovt.

Pokerskolen:
Vores professionelle pokerinstruktører vil gennemgå de grundlæggende regler i et tempo så alle kan følge med. Efter pokerskolen vil alle deltagere kunne reglerne og de mest basale taktikker så de nu er i stand til at deltage i turneringen på lige fod med de andre.
Undervisningen kan tilpasses alle niveauer alt efter behov. Men vil som udgangspunkt henvende sig til nybegynderen, men hvis alle kender reglerne og har spillet før vil der også kunne undervises på højere niveauer.

Varighed:
Man kan som udgangspunkt booke arrangementer som har en varighed af 2, 3 eller 4 timer. (Kontakt os hvis du ønsker arrangementer med en anden varighed). Vi kan af ”poker”mæssige årsager ikke fastsætte en 100 % nøjagtig tid på varigheden af hvert arrangement. Vi forudbestemmer blindsstrukturen i turneringen så den kommer til at passe nogenlunde med den tid som I ønsker at arrangementet skal vare. Hvis arrangementet kommer til at vare længere end I havde bestemt på forhånd skal der ikke betales for denne ekstra tid. (det er sjældent at det ikke passer med den forudbestemte tid.)